Hvis du gerne vil opdage og dyrke dit sangtalent, så er det her noget for dig!
Koret øver i Værløse Kirke torsdage kl. 16-17.30.
Ungdomskoret er et hyggeligt fællesskab, med plads til sjov og grin – samtidigt med et seriøst stykke stemmearbejde. Det er dejligt at dyrke sin musikinteresse sammen med kammerater! Udover de ugentlige korprøver er der regelmæssigt noget hyggehalløj.
Koret optræder 5-6 gange årligt i kirkens regi; sommetider sammen med kirkens børnekor. Koret i sin helhed synger ikke hver søndag - men de sangere, som gerne vil tjene lidt ekstra lommepenge, kan medvirke som højmessesangere i et omfang, de selv styrer.
Korets nye dirigent per 1. april, Mirjam Lumholdt, har i mange år virket i Sønderjylland, bl.a. som korleder ved Haderslev Domkirke. I en årrække var hun leder for en korskole i Kolding, som indspillede et par cd’er via forlag, og som regelmæssigt tog ud på korrejser i ind- og udland.
Mirjam har virket som stævneleder og kursusleder i hele Danmark, bl.a. for organisationen Folkekirkens Ungdomskor.
Koret optager løbende nye sangere.
Kontakt gerne mail mil@vaerloesesogn.dk eller tlf. 2713 6266 for at høre mere.