Kirkernes historie

Hareskov Kirke

Hareskovby ligger for sig selv i Hareskovene mindre end 15 km. nordvest for Rådhuspladsen. Tidligere lod bønderne fra Lille Værløse deres kvæg græsse på overdrevet til Lille- og Store Hareskov, men omkring år 1900 groede en lille by frem på overdrevet.

Med Slangerupbanens åbning kom byboerne ud på landet og nogle af dem blev helårsboere. Med de spredte huse opstod efterhånden en villaby - Hareskovby. Der var imidlertid langt til sognets kirke i Kirke Værløse, og da man i 1918 havde fået Hareskov Skole indviet, mente mange beboere at tiden var inde til at bygge en kirke i området. Der skulle dog gå yderligere 10 år før Hareskov Kirke var en realitet og kunne indvies.

I de ti år blev der udfoldet store bestræbelser for at gøre kirkebyggeriet til virkelighed. Der blev ydet store pengegaver, holdt bazarer og nedsat en kirkekomité. Den 18. august 1929 var dagen hvor Hareskov Kirke blev indviet under stor festlighed. Hareskovboerne havde fået deres egen kirke og med den en kirkegård.

Årene gik, Hareskovby voksede og kirken blev for lille. Møder for alle aldersgrupper, fra pensionisterne til de helt unge krævede plads. Pladsproblemerne blev løst i 1973, da et privat hus, placeret mellem kirken og præsteboligen, blev købt til disse formål. Menighedshuset ("Huset") på Skandrups Allé 34 er senere blevet udvidet.

Med tiden trængte kirken til at blive moderniseret og i 1976-77 fandt en større om- og tilbygning sted. Arkitekten var Rudolph Gram.

Kirken blev bygget ud med et nyt kor, hvor kunstner Holmer Trier i korets gavl i tre høje, slanke, romansk buede vinduer udførte glasmosaik som alterudsmykning. Der kom nyt præsteværelse og kirketjenerrum. Kirkeskibet blev som følge af udbygningen større og lysere.

Under ombygningen blev der holdt gudstjenester i Menighedshuset. Hareskov Kirke blev genindviet den 17. april 1977.

Et nyt kapel er senere taget i brug, og kirkegården har fået en ny bygning med kirkegårdskontor, redskabsrum og andre mødevenlige faciliteter.

Efter flere drøftelser i det daværende menighedsråd om en tiltrængt udvidelse af kirken, blev det i 1989 besluttet at udskrive en idékonkurrence til løsning af kirkens pladsproblemer. Det blev arkitektfirmaet ARKITEKTERNE, der kom til at stå for udformningen af byggeriet.

Den oprindelige kirke blev forlænget med samme arkitektoniske karakter om det oprindelige bygværk, men med et afvigende dekorativt mønster i munkestensfacaden, således at det nye på én gang er loyalt over for det eksisterende, men samtidig i kontrast hertil.

Udvidelsen bestod af et nyt våbenhus, hvor der bl.a. blev indrettet bruderum, garderobe, toilet og et rum ovenpå til brug for børnekor.

Herudover blev varme- og ventilationssystemet i kirken fornyet og der kom yderligere et par rækker bænke i selve kirkeskibet. Ved samme lejlighed blev adgangsforholdene til kirken forbedret.

Byggeriet påbegyndtes i juni 1992 og kirken blev genindviet af biskop Johannes Johansen ved en festgudstjeneste søndag den 30. maj 1993.

Inventar

Kirkens orgel er bygget af Th. Frobenius og Sønner i 1970. Det har 2 manualer, pedal, sløjfevindlade, mekanisk traktur og er på 11 stemmer.

Døbefonten er skænket af den tidligere menighedsrådsformand, bankbestyrer Sven Lund og hustru. Den er udført i terrakotta af billedhuggeren Johannes Hansen.

Relieffet i terrakotta på den ene langside i kirkerummet er udført af kunstneren Gunnar Hansen.

Kirken har fire messehagler: En violet, en rød, en hvid - designet af kunstneren Bodil Kaalund og en grøn designet af billedkunstneren Adi Holzer.

Kirkens klokker er støbt i 1928.

På kirkegården på De Ukendtes Grav findes en skulptur af en ung, knælende pige. Den er opstillet i forbindelse med markeringen af Hareskov Kirkes 50 års dag i 1979. Johannes Hansen har udført skulpturen.

Stenkrucifikset på pladsen foran kirkedøren er udført af Niels Helledie.

Værløse Kirke

Værløse Kirke hed indtil 1992 Lille Værløse Kirke. Det er den nyeste kirke i Værløse Sogn. Kirkens historie begyndte den 24. august 1948, da gårdejer Laurits W. Olsen fra Ny Vestergård skænkede et stykke jord til et kommende menighedshus i Lille Værløse. Denne jord blev solgt i 1966, og pengene - 60.000 kr. - blev hensat til den kommende Lille Værløse Kirke.

På foranledning af Værløse menighedsråd og daværende sognepræst Johannes Heinsen nedsattes Lille Værløse kirkekomité den 6. juni 1961 med det formål at indsamle midler til opførelse af en kirke med tilhørende menighedslokaler i Lille Værløse by.

Den 29. september 1965 vedtog Værløse kommunalbestyrelse at afsætte et areal til den kommende kirke, og den 26. januar året efter blev grunden overdraget vederlagsfrit til kirkekomiteen. Den 8. august 1969 gav Kirkeministeriet tilladelse til opførelse af Lille Værløse Kirke med tilhørende menighedslokaler, tegnet af arkitekt Holger Jensen.

Den 3. oktober 1970 blev grundstenen til Lille Værløse Kirke nedlagt, og den 7. november året efter blev kirken indviet af den daværende biskop i Helsingør stift, J.B. Leer-Andersen.

Kirkens orgel blev taget i brug den 6. december 1973. Orglet havde i alt 20 stemmer og var tegnet og udført af orgelbyggerfirmaet P.G. Andersen, Bagsværd. Dette orgel blev i sommeren 1986 solgt til Roskilde Domsogns menighedsråd.

Lille Værløse Kirke havde de første fire år ikke noget klokketårn, men en klokkestabel, der stod lidt øst for kirken. I november 1975 blev kirkens nye tårn med klokker fra firmaet Eijbouts, Aspen i Holland samt den nye kirkeplads taget i brug.

Allerede i de første år efter indvielsen af Lille Værløse Kirke opstod der nye ønsker: En udsmykning af bagvæggen i kirkerummet, mere plads til de mange aktiviteter, der var kommet i gang i lokalerne og mere plads til de ansatte. I oktober 1980 nedsatte menighedsrådet et udsmykningsudvalg til ændring og udsmykning af Lille Værløse Kirke. Udvalget fik efter kort tid navneændring til byggeudvalg med det formål at færdiggøre og udbygge kirken, og den 11. oktober 1984 valgte en dommerkomité, bestående af medlemmer fra Værløse Menighedsråd og Danske Arkitekters Landsforbund, et projekt der skulle danne grundlag for den kommende om- og tilbygning af Lille Værløse Kirke. Forslaget var udarbejdet af arkitekterne Johan Fogh og Per Følner. Den 13. marts 1986 gav Kirkeministeriet så endelig tilladelse til om- og tilbygningen, og den 10. maj 1987 genindviedes kirken af biskop Johannes Johansen.

Kirken skulle også have nyt orgel. Igen spurgte man firmaet P.G. Andersen om man på det ny pulpitur kunne bygge et orgel, der passede ind i den nye kirkes rammer. Det nye orgel blev indviet ved en festlig koncert palmesøndag den 8. april 1990. Det nye orgel har 26 stemmer.

Tilbage var efterhånden kun en udsmykning af selve kirkerummet, først og fremmest væggen bag alteret. Menighedsrådet bad tre kunstnere om at indsende projekter, og rådet valgte et keramikrelief af Tue Poulsen, der blev opsat og indviet i 1992. Relieffet viser et livstræ omgivet af fugle, et kors og et mønster af lysstråler, der falder oppefra og nedad mod korsets fod.

Den 27. marts 1992 skiftede kirken navn fra Lille Værløse Kirke til Værløse kirke. Da kommunen havde taget navneforandring fra Lille Værløse til Værløse, var det naturligt at kirken fulgte efter.

Menighedsrådet har senere indkøbt kunstværker af den lokale, men internationalt kendte kunstner Adi Holzer, dels et maleri, der er ophængt i Brorsonstuen, og dels et trefløjet lille alter (et såkaldt husalter) der er ophængt i kirkerummet.

Endvidere kan man i kirkens lokaler se en række billeder til en børnebibel af Johannes Møllehave fremstillet af Susanne Krage, værker af tidligere organist ved Værløse Kirke Knud Murmann Jensen samt af billedkunstnerne Christine Østergaard og Maria Lüders Hansen og endelig en skulptur  og to vægudsmykninger af nu afdøde billedhugger Gunnar Hansen.

Kirkens altersølv og dåbskande er designet og fremstillet af fhv. guldsmed Hans Nielsen, Værløse. Kirkens fire messehagler i de liturgiske farver grøn, rød, violet og hvid/gylden er designet af Ellen Malmer og vævet af Kamma Gudmand-Høyer.

Et særligt arrangement i kirkens historie var 25 års jubilæet den 10. november 1996.

Kirke Værløse Kirke

Langt de fleste kirker i Danmark er bygget i løbet af middelalderen i århundrederne efter at kristendommen kom til landet. Kirke Værløse Kirke er en af disse gamle kirker. Det er en klassisk romansk landsbykirke, antagelig bygget omkring år 1200. Oprindelig har der blot været skib (med fladt bjælkeloft, ligesom man f.eks. kan se det i Måløv Kirke) og korparti. Menigheden kom ind i kirken gennem mandsdøren (den nuværende indgangsdør til højre i kirken) og kvindedøren (til venstre, senere tilmuret).

I kirken stod man op og fulgte den gudstjeneste (eller messe) som præsten holdt ved alteret i koret. Der var ikke kirkebænke som nu. Bag alteret kunne man se det østvendte vindue i korrundingen, og på korrundingen over vinduet så man den tronende Kristus (Maiestas Domini) omgivet af de fire evangelistsymboler, altsammen malet i stærke farver. Man kan altså sige, at menigheden der kom i kirken i middelalderen, havde livets og verdens mål og mening for øje. De så lyset fra øst der både symboliserer Kristi komme til jorden og det gudsrige, der skal bryde frem ved verdens ende. De så Kristus som den der har fået "lagt alt under sine fødder" (1. Korinterbrev 15:27). De så et billede af det håb om kommende herlighed, der er givet med det kristne evangelium.

Døbefonten stod dengang sikkert lige inden for kvindedøren eller måske midt i kirkeskibets nedre del. Den er hugget i ét stykke og smykket med såkaldte rebsnoninger, der både kan opfattes som et tegn på dåbens beskyttende kraft og som et evighedssymbol. Endnu i middelalderen fik skib og kor både hvælvinger og større vinduer, og tårnet blev opført. I tårnrummets fire hjørner ser man to mands- og to kvindehoveder (svarende til mands- og kvindesiden i kirken).

Også efter at den lutherske reformation blev indført i Danmark i 1536, kom der ændringer i Kirke Værløse Kirke. Døbefonten blev flyttet frem i kirken. For reformatorerne var det vigtigt, at dåben ikke blot blev opfattet som"adgangstegn" til kirken. Dåbshandlingen skulle også være forkyndelse af Guds nåde for den forsamlede menighed. Derfor blev døbefonten anbragt, så alle bedre kunne se, hvad der foregik.

Kirken blev nu først og fremmest en ordets kirke. Der kom bænke i kirken og en prædikestol, så alle kunne se præsten og høre, hvad der blev sagt. Prædikestolen i Kirke Værløse Kirke er fra midten af 1600-tallet. På siderne er der udskåret figurer, der symboliserer de fire evangelier og hoveddyderne: Tro, håb, kærlighed, klogskab og retfærdighed (Fra gammel tid har man regnet med i alt syv hoveddyder: Tapperhed og mådehold mangler). På manuskriptpulten står der en påmindelse til præsten: Nec minere nec addere. Det er latin og betyder: "Hverken formindske eller tilføje", og det svarer helt til det løfte, enhver luthersk præst aflægger om at forkynde evangeliet "rent og purt".

Også i nyeste tid har Kirke Værløse Kirke ændret udseende. I 1973 blev kirken restaureret. Det lille vindue i koret, som havde været muret til, blev åbnet igen, og det gamle alterbillede blev erstattet af Mogens Jørgensens lysaltertale. (Det gamle alterbillede fra det 19. århundrede hænger nu på skibets sidevæg til venste for indgangen. Det viser Marias bebudelse).

Lysaltertavlen forener noget ældgammelt og noget helt moderne. Formgivningen er moderne, men samtidig er lyskompositionen i overensstemmelse med korrummets oprindelige idé: at vi skal se mod lyset. De mange små lys tegner tilsammen billedet af en flammende ild. Ilden er symbolet på Gud Helligånd, sandhedens og kærlighedens ånd, som lever og virker i kirkens forkyndelse og i vores liv som kristne.

Alterkalk og det øvrige altersølv er fra tiden efter reformationen. Sammen med døbefonten er altersølvet kirkens vigtigste inventar. Det benyttes ved de to hellige handlinger, dåben og nadveren, som vi kalder sakramenter, og som er indstiftet af Kristus selv.

Kirkens to klokker er begge fra tiden omkring år 1600. De har gennem fire hundrede år kaldt sognets folk til kirke. De har kimet for brudefolk og ringet for de døde. Og de minder os morgen og aften om, at vi skal sige Gud tak for livet og under alle forhold vende os mod Ham.

Kirken har gennem tiden ikke blot været gudstjenestested, men også stedet for sognets døde. I ældre tid blev fremtrædende folk i sognet begravet under kirkegulvet. Det minder ligstenene i våbenhuset os om. Og i alle århundrederne har jorden omkring kirken været begravelsesplads. Den er omkranset af den hvidkalkede kirkegårdsmur, der for en dels vedkommende er fra middelalderen. Det gælder også den lille låge mod vest i nordmuren.

Men kristendom er ikke blot det, der foregår i kirken og på kirkegården. Kristendommen omfatter hele livet, og at leve som kristen er at være til for andre. Det bliver vi håndfast gjort opmærksom på, når vi inden for kirkedøren ser den gamle jernbeslåede pengeblok. Det har altid hørt med til kirkegangen at samle penge ind til mennesker, der er i nød eller på anden måde trænger til hjælp.

I 2018 og 2019 blev der lavet fire små film, hvor der bliver fortalt om Kirke Værløse Kirkes historie. Følg linksene herunder, for at høre mere om kirken:
Våbenhuset
Jens Ledgaard fortæller om Kirke Værløse Kirke
Fritze Steiner-Johnsen fortæller om Kirke Værløse Kirke
På rundtur i kirken