Eftermiddagstræf med foredrag og kaffehygge
Eftermiddagstræf er en hyggelig eftermiddag i Værløse Kirke om onsdagen en gang om måneden kl. 14.00-16.00. Her er alle velkomne til foredrag om aktuelle såvel som eviggyldige emner af kirkelig og kulturel art. Vi finder højskolesangbogen frem og nyder hyggeligt samvær over kaffe og kager.
Det koster 20 kr., som går til sognets menighedspleje.
Glæd dig til de kommende Eftermiddagstræf i efteråret 2025
20. august
Højtlæsning af dansk litteratur og efterfølgende samtale ved Johannes Krarup
24. september
Et liv i kunst og kærlighed - om Carl Nielsen og Anne Marie Carl Nielsen.
Foredragsholder Svend Lorenzen fortæller om to af de største danske kunstnere i et stormfuldt ægteskab. En verdenskendt komponist og en billedhugger med internationalt ry forenet i et ofte vanskeligt parforhold, idet begge ønskede at realisere sig selv og levede for deres kunst.
Hør om deres spændende liv sammen og hver for sig og gense deres enestående kunst som ”Jeg ved en lærkerede”, symfonier, rytterstatuen på Christiansborg og Dronning Dagmar m.m.
29. oktober
Den armenske kirke
Anna-Kathrine Thunbo Pedersen, leder af Internationalt Kristent Center, holder foredrag om den armeniske kirke og Armenien.
26. november
Køn og ligestilling i konflikter og flygtningelejre
Marie Sophie Pettersson besøger Eftermiddagstræf og holder foredrag med fokus på hvorfor og hvordan køn og ligestilling er relevant at have fokus på i krise- og konfliktsituationer og i flygtningelejre.
Marie Sophie Pettersson er Senior Humanitarian and Peacebuilding Adviser hos Oxfam Danmark og har 14 års erfaring i specialiseret rådgivning om kvinders rettigheder i kriser og konflikt med erfaring fra Øst- og Vestafrika, Mellemøsten og Asien. Før Oxfam, arbejdede hun et årti hos UN Women på landekontorerne i Jordan, Bangladesh, Myanmar, Nepal, Afghanistan, Fiji, Papua New Guinea og på det regionale kontor i Thailand. Tidligere arbejdede hun som kønsrådgiver for det Brittiske Udenrigsministeries fattigdomsbekæmpelses program i Bangladesh og som forskningsprojektkoordinator også i Bangladesh med fokus på kvinders arbejdsvilkår i tekstilindustrien. Marie blev i 2011 færdig med sin kandidat i køn, udvikling og globalisering fra London School of Economics and Political Science.